Har du set…?

Alle vores gratis opskrifter. Elsker når i gider at bruge vores opskrifter og det giver os lyst til at lave endnu flere. Vi hækler af kærlighed og kun fordi vi ikke kan lade være, derfor tager vi heller ikke penge for vores opskrifter.

Håber du kan lide dem og vil bruge opskrifterne…

Slips Hest trekantspung1 DIY - heaklet taske horetelefonerGratis opskrifter  Find Helga Hæklet Kanin stempelkandejakke rangle bil lundglasbrikken hækleopskrift DIY lille my DIY – flettede pandebånd IMG_4044.JPG DIY – hæklede julekugler Monster

Under stjerne på himlen

Her i huset er ynglings godnatsangen Rasmus Seebachs sang “under stjernerme på himlen”. Derfor skal der selvfølgelig være en stjernepude i sengen. Den store stjerne er hæklet i dobbelt tråd, og den lille i en tråd. Alle takkerne hækles med samme tråd, så der ikke er ret meget hæfte arbejde.

Grundopskriften på stjernerne finder du her.

stjerne2stjerne4Stjerner

Tæppe i Granny stripes

Granny Stripes er utroligt nemt, alle kan være med på dette mønster. Mønstret består kun af luft- og stangmasker så alle kan være med. Prøv evt. at Google “Granny stribes” så vil der komme et hav af forskellige farvekombinationer.
Jeg valgte at bruge 5 forskellige farver, for at tæppet ikke skulle blive for spraglet til en barselsgave til en veninde.

teppe4 teppe3  tæppe

Mors dag!

Den anden søndag i maj (hvert år) er det “mors dag”, det er selvfølgelig opfundet i USA, som (så vidt jeg ved) oprindeligt var en dag hvor man hyldede alle mødres arbejde. Jeg ved godt at mange mænd og børn siger “ja, ja… Dagen er kun lavet for at blomsterbutikkerne skal tjene penge”. Men jeg synes det er vigtigt, at vi husker at sætte pris på alt det vores dejlige mødre gør for os! Vi har alle fået så travlt med alt muligt andet, man glemmer at sætte pris på alle de små ting. At ens mor laver det bedste mad overhovedet UDEN diskussion, husker man at sige “det smagte faktisk rigtig godt?”.  Jeg synes alle skal bruge dagen på at forkæle deres mor og måske fortælle dem hvor meget de betyder?

Opskriften på hjertet finder du her.

hjertehjerte

 

Gratis hækleopskrift – Lille gaveæske med hæklede kugler

Ja, begge Kreamania bloggere er samlere… Vi er begge uddannet grafikere og derfor samler vi OGSÅ på flotte tryksager på lækkert papir :-) Men denne gang kan vi faktisk bruge det til noget, nemlig at klippe en lille sød gaveæske ud. Saml selv noget flot papir, det kan være et flot omslag, en reklame, en flyer. Det kræver bare at papiret er lidt kraftigt. Du kan også købe noget design papir som her.

Æske
Æske
Æske
Æske

Lille gaveæske:

Print Skabelonen ud. (Husk at de stiplede streger ikke skal klippes, men bukkes) Nu har du din skabelon, den kan du genbruge så mange gange du vil. Derefter ligger du det flotte papir med forsiden ned og tegner forsigtigt skabelonen op på papiret, sæt evt. et stykke malertape på, så skabelonen ikke rykker sig imens du tegner op. Klip og fold derefter æsken.

Herunder er opskriften på de små hæklede kugler:

Nål #2,5
Garn: Anna og Claras bomuldsgarn 8/4
Nål (til at hæfte)
Fiberfyld til at forme kuglerne (Jeg bruger dette fra Jysk)
Saks til at klippen æsken ud
Lim – til at lime kuglerne fast på låget

Small kugle:

1.  6 fm i en magisk ring (6)
2.  2 fm i hver m (12)
3.  12 fm (12)
4.  *1 fm, 2 fm i sammen* fortsæt til kuglen er lukket.

Medium kugle:

1.  6 fm i en magisk ring (6)
2.  2 fm i hver m (12)
3.  12 fm (12)
4.  *2 fm i næste m, 1 fm* (18)
5.  18 fm (18)
6.  *1 fm, 2 fm i sammen* fortsæt til kuglen er lukket.

Large kugle:

1.  6 fm i en magisk ring (6)
2.  2 fm i hver m (12)
3.  12 fm (12)
4.  *2 fm i næste m, 1 fm* (18)
5.  18 fm (18)
6.  *2 fm i næste m, 1 fm* (24)
7.  24 fm (24)
8.  *1 fm, 2 fm i sammen* fortsæt til kuglen er lukket.

Lim kuglerne fast på låget med en limpistol.

Gratis hækleopskrift – Hæklet Find Holger

Hæklet Find Holger! 

Måske var det bare var i min barndom i 90’érne “Find Holger” bøgerne var et hit. Kan især huske bøgerne var hos min tandlæge ude i venteværelset. Der kunne man godt sidde længe og vente – men ingen problem når man kunne bruge tiden fornuftigt, på at lede efter Holger. Måske kan man bruge den hæklede Find Holger på samme måde, ved at gemme ham forskellige steder i hjemmet?

Synes figuren passer fint til alle aldersgrupper. Til den nyfødte kan man fylde maven med et “æg” med “bjælder” og på den måde kan figuren bruges som en rangle. Til voksne kan den bruges som pynt eller et “flashback” til barndommen. (Fyld evt. Find Holger med små plastik kugler i stedet for fiber fyld).

Herunder er hækleopskriften på ham,  – du er velkommen til at kontakte os hvis der er spørgsmål.
Del evt. din hæklede Find Holger på Instagram, brug hashtagget #kreamania så vi kan finde dig :-)

Hæklet find holger
Find Holger måler ca. 24 cm fra fod til hue.
Hæklet find holger

Hæklet find holger

Nål #2,5
Garn: Bomuld 8/4 (brun, blå, hvid, rød, sort og hudfarvet)
Fiberfyld el. plastik kugler
Nål (til at sy delene sammen)

Arm x2:

1. 6 fm i en magiskring (6) (Hudfarvet)
2. *2 fm i næste m, 1 fm* (9)
3. 9 fm (Skift til hvid)
4. 2 fm sm, 3 fm. 2 fm sm, 2 fm (7)
5-20. 7 fm (7) (Skift farve imellem hver anden omgang. Du skal tilsidst have 4 røde og 5 hvide striber).
Luk af.

Fingre x10:

1. 3 fm i en magiskring (3)
Luk af og sy de små fingre på hånden.

Ben x2:

1. Slå 7 lm op, vend med 1 lm (8) (Brun)
2. 6 fm, 3 fm i næste m (fortsæt på den anden side af luftmaskekæden) 6 fm, 2 fm i næste m, 7 fm, 2 fm i næste m, 6 fm, 2 fm i næste m, 15 fm, 2 fm sm, 15 fm, 2 fm sm x 2, 12 fm, 2 fm sm x 2, 10 fm, 2 fm sm x 2, 3 fm, 2 fm sm (Skift til blå)
3. 10 fm i bagerste led (10)
4-27. 10 fm. (10)
Luk af men kun på det ene ben!

Krop + hoved:

1. Nu skal de to ben sættes på kroppen, vær opmærksom på at skoene skal pege fremad.
Du ligger begge ben ved siden af hinanden og hækler med blå omkring hver af dem – først omkring det ene ben, hækl 1 lm imellem benene og derefter fm omkring det andet. (Du hækler hele vejen rundt, så begge ben danner en ring) (24)
2-6. 24 fm (Skift til hvid)
7-21. Skift imellem 2 omgange rød og derefter 2 omgange hvid
22. Sidste røde omgang hækles således: *2 fm sm, 2 fm* (18) (Skift til hvid)
23. *2 fm sm, 1 fm* (12)
24. *2 fm sm* (6) (Skift til hudfarvet)
25-26. 1 fm (6)
27. *2 fm i hver m* (12)
28. *2 fm i næste m, 1 fm* (18)
29-30. 1 fm i hver m (18)
31. *2 fm i næste m, 2 fm* (24)
32-38. 1 fm i hver m (24)
39. *2 fm sm, 2 fm* (18)
40. *2 fm sm, 1 fm* (12)
41. *2 fm sm* (6)
42. *2 fm sm*
Afslut.

Hue:

1. 3 fm i en magiskring (3) (Hvid)
2. 2 fm i hver m (6)
3. 2 fm i hver m (12)
4. 2 fm i hver m (24) (Skift til rød)
5. 1 fm, 2 fm sm (12)
Lav en rød kvast: 6 fm i en magisk ring. Afslut.

Forkortelser ses på: Hækleskolen

Opskriften er kun til privat brug. – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du hækler ud fra den!

Hæklet “jakke” til Lysglas

God påske!

WOOOOW, det er allerede påske!

NU er påsken over os, den vigtigste kristne højtid… Vi to hæklefreaks vil gerne ønske dig en rigtig god påske(ferie)! Ligemeget hvad du skal bruge din påske på, – om det er at deltage i en masse påskefrokoster med god mad og drikke, være sammen med familie eller andre hæklenørder, klippe gækkebreve, gå i kirke eller æde påskeæg, så HUSK at nyd din ferie!!

Imorgen tidlig går turen til Herning – STUMPEMARKED hvor mig og min skønne blogveninde skal ned og prutte om prisen. Vi kan varmt anbefale at kigge forbi de 30.000 kvadratmeter fordelt ud på 8 store messehaller fyldt med ting og sager. Vi plejer altid at slæbe ud med møbler og nips. Ups!

Lysglassene er hæklet uden opskrift i fastmasker.

Derudover håber jeg påskeharen kommer forbi med et par (CHOKOLADE)æg ;-)
Jeg må ud og lede, Ses!

lysglas lysglas

Hæklet påskepynt

En lille samling af lidt hæklet påskehåndarbejde…

Det er altid en fornøjelse at finde forårsfarverne frem, efter sådan en mørk vinter :-)

…Det snart påske – må du hellere komme i gang, hvis du skal have hæklet lidt påskepynt inden. (men ingen stress! – det er ikke store hækleprojekter)

God weekend derude!

Hæklet påskepynt
Den lille påskekylling. Opskriften finder du her

Hæklet påskepynt
Hæklet påskepynt
Små flade påskekyllinger på snor. Opskriften finder du her

hæklet_påskepynt_4
Du kan også bruge vores egen hækleopskrift på hæklet æg her – Fylde dem med vat og hænge dem op i en snor.

Lille My og Mummi

Den opmærksomme læser har nok set denne “lille my” på bloggen før. Men nu har Lille My fundet Mummi, synes næsten i skulle se ham… :-) Opskriften er fra en Svensk blog, super nem at gå til. Du kan finde opskriften her, og på Lille My her.

Der er lidt problemer med størrelsesforskellen, Lille My er normalt meget mindre end Mummi, så brug evt. forskellige størrelser af nåle. (Du kan fx hækle Lille My med nål 2.0 og Mummi med nål 3.0, eller med dobbelttråd nål 4.0, så er problemet løst).

Lille My Og Mummi

lillemy_mummi_3

lillemy_mummi_2

Den lille sky

På sådan en dag hvor regnen bare sigler ned, er det helt rigtigt at hækle en lille sky.
Jeg kunne simpelthen ikke stå for den.

Opskriften er fundet på instagram. Jeg hækler normalt ikke ting derfra, da jeg synes det er
besværligt at læse, når alt teksten står efter hinanden og ikke er opdelt som i en normal hækleopskrift.
Vil du selv igang med hækle den findes den under brugeren @lenezulu. Lene laver utroligt mange lækre ting og er bestemt værd at følge.

Den lille sky

Den lille sky