Gratis hækleopskrift – gradient tæppe

Jeg er næsten lige blevet færdig med dette tæppe, men elsker det allerede. Der er hæklet i dobbelttrådet babyuld. Det er derfor både stort, blødt, lækkert og varmt. Hvad mere kan man ønske dig af et tæppe. Det skulle da lige være at det også er pænt at se på. Synes det hele er gået op i en større enhed med dette tæppe. Tæppet er hæklet på nål #8 og tager derfor ikke vildt lang tid. Tæppet er hæklet i det mønster der hedder grums, som består af en stangmaske og en fastmaske.

Opskriften har jeg lavet i både baby, junior og voksen størrelse. Der skal bruges 3 nøgler af hver farve til voksen. 2 nøgler af hver farve til junior og 1 nøgle af hver farve til et baby tæppe. Det kan godt være dyrt at købe garn i ren uld til et stort tæppe, men det er helt sikkert det hele vær. Uld er et naturligt materiale, varmer dejligt og åndbart :)

Gradient tæppe Læs mere…

Tordentrøjen hæklet i solskin

Min mening var at jeg vil hækle tordentrøjen. Da jeg starter med at købe noget helt andet garn end det der står i opskriften er jeg allerede der udfordret :) Måske begyndte det allerede at gå lidt galt, da jeg gik i gang med at hækle torden trøjen i høj solskin? Det jeg faldt for ved torden trøjen er strukturen i trøjen og den har jeg holdt fast i. Der ud over har jeg hæklet rib ved ærmerne og i bunden af trøjen.

Jeg er selv godt tilfreds med resultatet, nu håber jeg også bare ham som skal bruge den kan lide den :) Opskriften findes både til børn og voksne. Børneudgaven kan findes i bogen Lutter Løkker 2. Den er hæklet i mit for tiden yndlingsgarn. Det kan købes her.

Tordentrøjen

Læs mere…

Man må ALDRIG gå ned på udstyr…

Hæklenål anmeldelse

Mange mener at man aldrig må gå ned på udstyr. Sådan er det også med hækling. Det vigtigste udstyr når man snakker hækling, er nålen. Der er rigtig mange nåle at vælge imellem, til mange forskellige priser. Når man skal ud at bruge penge på en ny nål, kan det være svært at finde ud af hvilken nål man skal vælge. Vi har her på Kreamania forsøgt at hjælpe lidt, ved at lave vores anmeldelse af forskellige hæklenåle.

Det er meget indiveduelt hvilken nål der passer bedst til en, så derfor er det vigtigt at understrege at dette er vores mening. Vi håber denne guide kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige nål, da det har en meget stor betydning for hvor nemt at er at hækle :)

Anmeldelserne findes under fanen hæklenål anmeldelse eller via linket her.